På bare én måned har vi rundet 200 medlemmer – en milepæl, der vidner om stor opbakning til vores fælles ambition: at sikre reel fanindflydelse og en stærk lokal forankring i AaB.
Vi er stadig i den indledende fase, hvor idéer og modeller er blevet præsenteret. Det strategiske arbejde begynder for alvor ved bestyrelsesmødet i august, hvor vi blandt andet vil:
- Udforme en strategi for fanindflydelse fra start
- Etablere et aktionærnetværk
- Drøfte muligheden for månedlige medlemskaber som supplement til årlige
- Tage stilling til dækning af omkostninger ved aktieoverdragelser
Tidligere i dag har vi fremlagt vi tre konkrete og fleksible måder, hvorpå du kan bidrage til at give fanforeningen en stærkere stemme på generalforsamlingen:
- Fuldmagt til stemmeafgivelse – du beholder dine aktier, men giver foreningen ret til at stemme på dine vegne.
- Stemmeaftale – en frivillig tilkendegivelse af, at du følger foreningens anbefalinger, uden juridisk binding.
- Overførsel af aktier – du overdrager ejerskabet til foreningen og styrker dens langsigtede indflydelse.
Hver model har sine fordele og ulemper – og det er helt op til dig, hvilken løsning der passer bedst til dit engagement og dine ønsker som fanaktionær. Man kan læse mere om mulighederne HER.
Tekniske udfordringer med betaling
Vi er opmærksomme på, at nogle har oplevet problemer med at tilknytte betalingskort i Unioo. Udbyderen har bekræftet, at ApplePay ikke understøtter abonnementbetalinger, og at der derfor skal tilknyttes et almindeligt betalingskort.
Sammen gør vi en forskel for AaB og for fællesskabet.

