Dette er en nyhed der er ligeledes er sendt ud til alle foreningens medlemmer via mail, tirsdag d. 3 marts 2026

Kære medlemmer.

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Fanforeningen for Aalborg Boldspilklub.

Tirsdag den 24. marts 2026 kl. 19:30 i Cafeen på Aalborg Stadion. Annebergvej 48, 9000 Aalborg

Vi er bekendt med at datoen falder sammen med valgaftenen for folketingsvalget – men i det at generalforsamlingen jf. §5 stk. 2 i vedtægterne skal holdes senest 14 dage inden AaB A/S’ generalforsamling, så har bestyrelsen ikke set det muligt at finde en senere dato – ligesom det ikke var muligt at finde en tidligere jf. §5 stk. 3 i vedtægterne, som bestemmer at en indkaldelse til ordinær generalforsamling skal ske med senest tre ugers varsel.

Dagsorden er som følger:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Bestyrelsens beretning
  4. Forelæggelse af regnskab og budget
  5. Indkomne forslag
  6. Afstemning om bemyndigelse til køb af aktier
  7. Valg af formand – kun i ulige år (eller hvis Formanden udtræder)
  8. Valg af op til fire (4) bestyrelsesmedlemmer. Såfremt ét eller flere medlemmer er fratrådt, vil disse poster også være på valg.
  9. Eventuelt

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest syv dage før generalforsamlingens afholdelse, disse vil herefter blive offentliggjort på hjemmesiden. Indkomne forslag skal sendes til info@fanforeningen.dk

I henhold til punkt 5 indstiller bestyrelsen til to vedtægtsændringer, som tidligere udmeldt.

  1. Erhvervsmedlemmer anbefales at få stemmeret fremadrettet. Det er vigtigt for os, at alle typer medlemmer – også dem med erhvervsmæssig tilknytning, har mulighed for at påvirke foreningens retning, på lige fod med øvrige medlemmer.
  2. Minimumsperiode for stemmeret anbefales. Med indførelsen af månedlig betaling ønsker bestyrelsen at sikre, at stemmeret først opnås efter en vis periode som aktivt medlem. Dette skal sikre, at stemmeberettigede medlemmer har en reel tilknytning og engagement i foreningen.

Den konkrete ordlyd i forslagene fremlægges på hjemmesiden, senest syv dage inden generalforsamlingen, i tråd med eventuelt andre indkomne forslag.

I henhold til punkt 6 indstiller bestyrelsen ikke til at generalforsamlingen giver bemyndigelse til køb af aktier. 
I det at bestyrelsen mener at vi mangler konkretisering fra AaB A/S i henhold til fondsbørsmeddelelsen per 4. november, om den igangsatte proces for en kapitaludvidelse primo 2026. Bestyrelsen havde forventet, at der ville være indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i AaB A/S før den ordinære, som er planlagt at blive afholdt d. 8 april 2026. Dette antager bestyrelsen ikke længere.

I henhold til punkt 8 er følgende bestyrelsesmedlemmer på valg:
Simon Gregersen Eschers
René Juul Jensen
Timmy Nørup Kastrupsen
Benjamin Grøndahl Thenstrup

Der er mulighed for afgivelse af fuldmagt til generalforsamlingen

  • Fuldmagter gives via denne formular – dog seneste 24 timer inden generalforsamlingen.
  • Ved tildeling af fuldmagt til bestyrelsen, vil du stemme for bestyrelsens indstillinger
  • Ved tildeling af fuldmagt til andet medlem, kan du give et andet, stemmeberettiget, medlem retten til at stemme på dine vegne. Jf §5 stk. 14 kan et medlem maksimalt have én fuldmagt. Det er fuldmagtsgivers ansvar at sikre modtager af fuldmagten ikke overskrider dette. Såfremt at et medlem tildeles mere end en fuldmagt, vil eventuelt øvrige fuldmagter gå tabt. 
  • Det bemærkes at kun stemmeberettigede medlemmer kan afgive en fuldmagt

Venlig hilsen

Bestyrelsen i Fanforeningen for Aalborg Boldspilklub


Læs ligende: