Debatindlæg af Christian Kokholm Rothmann, Formand i Fanforeningen
“Jeg tror ikke, at vi skal ønske os fandrevne fodboldklubber. Det bliver for mange følelser.” Sådan sagde Morten Bruun efter sigende til en debat på årets folkemøde. Konteksten for kommentaren er ukendt, men blev sagt under en paneldebat om ejerskabet af dansk fodbold.

Det er ikke et nyt synspunkt – faktisk er det ved at være tyndslidt. Argumentet lyder, at fans ikke kan drive fodboldklubber, fordi de ikke kan lægge følelserne fra sig, når store beslutninger skal træffes. Men det bygger på en falsk præmis: At de nuværende ejere ikke er fans – og at de altid er i stand til at handle helt rationelt.

Igennem de sidste ti år har jeg snakket med fodboldledere, klubejere og andre interessenter omkring alle klubber i dansk fodbold og fra et væld af andre lande. Lad mig slå to ting fast; 1) Ingen af dem påstår ikke at være fans. 2) Ikke en eneste klub beretter om et ejerskab der altid har kunne lade følelserne blive derhjemme når der skulle træffes store og vigtige beslutninger.

Jeg har selv mødt flere ejere og bestyrelsesmedlemmer, der i afgørende situationer har ladet følelserne styre – og truffet irrationelle beslutninger som følge heraf. Hvis det er dem, Morten Bruun henviser til, så er vi enige. Men det er næppe tilfældet.

Overeksponeret – men underledet

Fodboldklubber er en sjov størrelse. De fylder i mediedækningen på trods af at de er nogle af de mindste selskaber på børsen og rent omsætningsmæssigt danser på stregen mellem små og mellemstore virksomheder. 

Det er måske derfor, at de, der investerer i fodboldklubberne, har et forskruet syn på, hvad det kræver at lede en fodboldklub. De kommer måske selv fra mindre virksomheder hvor de har haft succes med at styre alt selv.

Men fodbold er en anden størrelse. Når de forsøger at overføre samme ledelsesstil til en klub, går det ofte galt – især når de blander sig i driften uden indsigt i fodboldbranchens kompleksitet.

Eksekvering af en strategi

F.C. København fremhæves ofte som et eksempel på en veldrevet klub. Ifølge direktør Jacob Lauesen skyldes det blandt andet, at han aldrig har været i tvivl om sit mandat. 

I modsætning hertil står AaB, hvor ejerskabet – nu i form af SSE22 – har været dybt involveret i driften, men fysisk fraværende. Jeg siger ikke, at AaB skal være som FCK. Men vi skal finde en model, hvor strategien kan eksekveres uden benspænd. Det har FCK formået. Om det nye formandskab i AaB A/S bringer os tættere på, må tiden vise.

Organiseret fans’ erfaring med eksekvering

For organiserede fans er eksekvering en del af hverdagen. Uanset om det handler om tifoer, protestaktioner eller kampagner, så kræver det struktur, mandat og ansvar.

Vi arbejder med klare rammer, der gør det muligt at handle hurtigt og effektivt – uden at skulle afvente godkendelser fra en bestyrelse. Det er nødvendigt, når alt bygger på frivillighed og tid er en knap ressource.

Den igangværende kampagne mod SSE22 er et godt eksempel. Repræsentanter fra alle organiserede fangrupper mødes med klare mandater. Beslutninger træffes i fællesskab, og udførelsen uddelegeres til grupperne.

Der har været små svipsere – og det vil der altid være. Men vi lærer af dem og forbedrer os. Alternativet ville være at bruge mødetid på at diskutere, hvilke blomster der skulle plantes på Hornevej.

Vi er bekendt med risikoen der er for en følelsesmæssig påvirkning i beslutningsprocesser, hvorfor vi har designet et system der tilsikrer at konsekvensen ved for mange følelser stærkt afgrænses.

Som fans har vi med den seneste kampagne bevist at vi metodisk kan nedbryde en målsætning ned til delpunkter og skabt en organisation med klare og tydelige beslutningsprocesser der sikrer en hurtig og effektiv eksekvering. 

Og dét er bare det, vi har klaret de sidste seks uger. Forestil jer hvordan man kan anvende den samme metodiske tilgang til ejerskabet i en fodboldklub.

Følelser er ikke problemet – dårlig ledelse er

Følelser er en uundgåelig del af fodbold. De er brændstoffet bag passionen, engagementet og fællesskabet – både på tribunen og i bestyrelseslokalet. Problemet opstår ikke, fordi nogen føler for meget, men at strukturen omkring beslutningstagning ikke er stærk nok til at håndtere følelserne konstruktivt.

Det er ikke følelserne, der fører til dårlige beslutninger – det er fraværet af klare rammer, gennemsigtighed og ansvarlighed. Når ejere uden indsigt i fodboldens kompleksitet blander sig i driften uden mandat eller forståelse, skaber det kaos – ikke fordi de føler, men fordi de leder dårligt.

Som organiserede fans har vi vist, at det er muligt at kombinere passion med struktur. Vi har skabt en model, hvor følelser ikke undertrykkes, men kanaliseres gennem klare processer, mandatgivning og kollektivt ansvar. Det er ikke en modsætning – det er en styrke.

Så Morten Bruun og andre, lad os droppe myten om, at følelser er farlige. Det er ikke følelserne, der skal ud af fodbolden – det er den ustrukturerede ledelse.